Et år i USA: De første tre uger

Klokken er 8.57 pm lokal tid, og jeg sidder på mit værelse, som ligger i kælderen. Ovenpå, i stuen, lyder det som om et hold elefanter spiller fodbold. Men nej, det er blot de tre yngste i familien der har bestemt sig for at vælte sofaen, og lege "destroy the livingroom" - en af deres yndlingsbeskæftigelser, eftersom det indebærer at kaste med ting, råbe af hinanden, tage ting fra hinanden, og på alle måder genere hinanden på alle tænkelige måder! Alt i alt en typisk hverdagsaften. Mor på arbejde, far træt efter en lang dag, de to ældste er forsvundet med hver deres elektroniske legetøj, og jeg er flygtet herned, hvor der er nogenlunde ro - og ikke mindst struktur.
Ja, de første tre uger har ikke været nemme. Forældrene er venlige, og hjælpsomme, de har givet mig en bil at køre i, købt mig en mobiltelefon, og gør i det hele taget meget for at jeg skal føle mig hjemme. Men det samme kan man ikke sige om børnene. Selvfølgelig skal de prøve grænser af den første tid, men jeg må sige at deres opførsel nogengange grænser til det ekstreme. Der er aldrig nogen af dem der græder, men til gengæld er klynkeri en af deres yndlingsbeskæftigelser til at få deres vilje.
Ydermere oplever jeg en grad af hjemve, som jeg aldrig rigtig har oplevet før. Og det kommer meget bag på mig, da jeg før har været væk hjemmefra både på efterskole og højskole. Jeg var aldrig forberedt på at jeg skulle komme til at savne alt og alle derhjemme - og slet ikke så meget som jeg gør. Der er mange der siger det er værst om aftenen - jeg oplever det personligt spredt over hele dagen. Når det er værst, og jeg har mulighed for det, hjælper det som regel med noget god gammel dansk kultur. Musik, film lydbøger osv. Det der hjælper mindst er at chatte eller Skype med dem derhjemme, men samtidig er det så dejligt at snakke med dem, og blive opdateret, at jeg nødigt vil undvære det.
Et par gange har vi haft familiebesøg, første weekend var mormor "Gram" og Aunt Sharon her. Det var rigtig hyggeligt, og børnene var en del nemmere end til hverdag. Sidste weekend havde vi besøg af Gram, Aunt Sharon, Cousin Sheila og Sheilas to yngste, Nora på 3 og Kathleen på 12. Det ville være synd at sige at der var stille i huset - når man samler 6 børn mellem 3 og 12 år, som ikke ser hinanden særlig tit, bliver der automatisk mere støj. Men vejret var dejligt, så vi kunne være ude i haven (da den værste eftermiddagshede var faldet til ca. 25 grader)
Eftersom børnene jo har sommerferie, har vi da også foretaget os en god portion sommerferieaktiviteter. Vi har været til børnefødselsdag, på stranden - både den lokale "lake" og det rigtige hav, besøgt en forlystelsespark/vandland, og jeg tager tit børnene med i den lokale park, hvor isbilen nogle gange aflægger visit. I går tilbragte vi et par timer i indkørslen med cykler og løbehjul - da vi endelig fik gravet både dem, og hjelme der passede nogenlunde i størrelsen, frem fra den overfyldte garage. Vi er så småt i gang med at forberede os på skolestart, to af pigerne læser bøger, og vi prøver at gå i seng i nogenlunde ordentlig tid - når det ellers passer de små frøkener!!
Jeg har fået den første pakke hjemmefra - en adapter (da det allerede er lykkedes mig at ødelægge den jeg selv havde medbragt) en pose saltfisk, og en stor bunke billeder. Så nu skal billederne bare hænges op, så mit værelse ikke ser så tomt, og upersonligt ud.

Jeg håber at alt bliver nemmere når børnene starter i skole, og jeg begynder at lære nogle mennesker at kende. Jeg er begyndt at skrive med en anden pige fra DK, der bor ca. 30 min kørsel fra mig, og en pige fra Tyskland, der bor i den anden ende af byen. Den 30. august skal vi holde vores første LCC møde, og så kommer jeg til at møde de andre au pairs i området.