Collecting quarters with Ciara ..

Ja, lidt nørd er man vel altid, og jeg kan virkelig godt lide at samle på ting. Men når man bor i et hus med så mange ting, og så meget rod som dette her, skal man vælge sine samlerobjekter med omhu. Jeg har jo et mål om at få et billede en nummerplade fra alle de forskellige stater, men jeg er indtil videre kun kommet op på 11. Jeg har dog set flere end det - jeg har misset på Illinois, Ohio og Vermont, men jeg kan ikke tage billeder når jeg kører bil. 
Jeg er stadig belastet af min utrolige glæde ved neglelak. Det er fantastisk at komme hjem med en ny, lille, farvestrålende flaske. Samtidig er det også en god ting at tage med hjem, for de fylder ikke så meget i kufferten. Og det bedste er at de er ret billige herover. Omkring 0,99 $ - 2,99$. (Selvfølgelig er der også nogen der er dyrere, men jeg er jo lidt nærig)
Tilbage til samlerobjekter. Noget der ikke fylder så meget, noget vi ikke har derhjemme, og noget der er lidt lettere at få fat på end nummerplader. Så en dag, da jeg havde været her et par uger fik jeg Ciara, 9 år til at give mig et kursus i amerikanske penge. Og det viser sig så at bag på det der hedder quaters (25 cents) er der normalt en ørn - men tilbage i 1999 fandt de på at lave nogle specielle mønter - der skulle repræsentere alle staterne. Hver stat fik altså sin specielle quater, med et billede der passede til den stat. Genialt - de startede med Delawere, som jo er den første stat, og udgav så 5 om året frem til 2008. 
Det fangede min interesse, og jeg begyndte at tjekke alle de quaters jeg fik som byttepenge. De almindelige med ørnen, er der ikke så meget ved, men de andre begyndte jeg at gemme. det opdagede Ciara, og hun begyndte så at lede alle steder i huset og i bilerne, hvor der er gemt småpenge. Sammen har vi altså opbygget en samling. Min hostmum har købt samlerbøger til os allesammen - specielt designet til quaters, for selvfølgelig skulle de små også samle på mønter. 
Det er efterhånden tre uger siden vi begyndte, og i forgårs fandt vi Texas og Ohio i et glas i bryggerset. Så nu har vi 50 stater + American Samoa. I 2009 besluttede de sig nemlig for at producere 6 mønter mere, American Samoa, Guam, Puerto Rico, District of Columbia, U.S. Virgin Islands og Northern Mariana. Så for at opsummere har vi næsten fyldt vores bog op - vi mangler kun 5 quarters (som kan købes på E-bay og Amazon til ca. 7$).

Så - lidt nørd ar man vel altid!!!!

New York Yankees vs. Toronto Blue Jays ..

Ja, så skete det - jeg er blevet helt vild med en sportsgren!!! Nemlig baseball. Eller måske ikke så meget selve sportsgrenen, som jo egentlig bare er en avanceret udgave af rundbold, som enhver 3. klasses elev kender. Men hele stemning og oplevelsen ved en baseballkamp - det var simpelthen så fedt. Selve kampen varede godt og vel fire en halv time, og ikke på noget tidspunkt kedede jeg mig.

Men jeg må vel hellere starte fra begyndelsen. Børnenes Aunt Sharon får igennem sit arbejde tit billetter til Yankees hjemmekampe. Hun havde fået fem billetter, og tilbød mig den ene. Selvfølgelig sagde jeg ja tak - når man nu er i USA skal man jo opleve en baseballkamp. Så onsdag morgen kørte min hostmom de tre yngste hen til deres gamle nanny, og derefter kørte hun mig og de to ældste Colin og Clare til NYC. På vejen skaffede vi tre nye nummerplader - min hostmom er også blevet helt hooked på at samle dem, så det er fint. Vi nåede New York City, og kunne allerede fornemme stemningen flere kilometer fra stadion. Alle steder hvor det var muligt holdt biler parkeret, og folk vandrede mod stadion i store flokke. Vi blev sat af ved Gate 4, og ventede ikke længe før Aunt Sharon og hendes venindene Jody dukkede op. Efter et par obligatoriske billeder foran stadion stillede vi os i kø ved indgangen. På den anden side af billettjek blev der uddelt gratis Yankee-maskot-bamser, dog kun til børnene, selvom jeg gerne ville have haft en med hjem som souvenir. 

Yankees Stadium er næsten helt nyt, og det er kæmpe stort. Sharon fortalte mig at der er sæder til 50 000 mennesker. Så mange var der dog ikke mødt op i dag, men der var alligevel mennesker alle vegne. Det var sjovt at se at det ikke er en bestemt type af amerikanere der går til baseball. Det er bare dem allesammen, unge, gamle, børn, mænd, kvinder - alle segmenter er repræsenteret. Vi startede med at stå at kigge på kampen fra niveau to, men efter to runder begav vi os op af alle trapperne, for vores pladser var allerøverst oppe på niveau 4. Vi kunne næsten ikke komme højere op, og der var en helt fantastisk udsigt over stadion. Deroppe blæste der også en kølig brise, hvilket var rart da det var skyfrit og ca. 27 grader (celcius). Efter endnu et par runder gik Colin og Sharon ned efter noget at spise - traditionel baseball-stadion-mad; hamburgers, hotdogs og fries - både med og uden ost. Selvom det langtfra var den bedste burger jeg har fået var det nu alligevel super fedt at sidde der på stadion og se de verdensberømte Yankees spille baseball. Både Sharon og Jody synes det var sjovt at jeg ingenting vidste om baseball, så de var begge to meget søde til at forklare mig alt hvad der foregik.

Nu skrev jeg i starten at kampen varede fire en halv time. Selvfølgelig spillede de ikke så længe, rigtig meget af tiden blev fyldt ud med reklamer, musik og alt muligt gøgl på storskærmen. Og selvom jeg plejer at hade den slags var det virkelig sjovt at se, og sidde spændt og vente på om kameraet mon filmer os næste gang. Sjovt at se en masse gamle klip fra andre baseball kampe, baseball bloopers, publikum på storskærmen. 

 Udsigt fra niveau 2

 Udsigt fra niveau 4

 Ja, som Jody og jeg blev enige om - måske kan der ved et tilfælde komme en bold flyvende, men et bat?? No way, når man er så højt oppe, men det er jo typisk amerikansk!!

 Udenfor stadion efter kampen

Alt i alt var det en super fed oplevelse - og det gjorde egentlig ikke mig noget at Canada vandt 8-5, for hele stemningen, og bare det at få lov til at være der, var så fedt, og bestemt noget jeg håber vi får mulighed for at gøre igen.
Flere billeder på facebook!!

Lets go to the mall ..

I dag har jeg besøgt det lokale mall sammen med en sød pige, Anja fra tyskland. Hun er også ny i området, og ville gerne ud og se noget. Hun har ikke lov til at bruge bilen når hun har fri, så jeg hentede hende midt på eftermiddagen. Heldigvis bor hun ikke mere end ti min. kørsel væk. Hun bor lidt længere ude på landet end jeg - og jeg var lige ved at køre et egern ned!! Meeen det gjorde jeg ikke, og det tøffede fornøjet videre med en nød i munden :) Ca. 15 min kørsel til centeret, og vi hyggede os fint fra starten. Ankomst ca. 5.15 pm lokal tid. Center i to etager med noget så velkendt som H&M - som vi dog ikke aflagde visit, da vi var enige om at det har vi jo også derhjemme. Ellers fik vi besøgt en masse skønne butikker bla. en skobutik med en herlig ekspedient, som troede vi prøvede sko til et bryllup (det var også nogle meget festlige sko!), en del tøjbutikker, Macy's - hvor jeg opdagede at KitchenAids køkkenmaskiner er meget billigere herovre, en "one dollar store", Bath&Body Works - som minder lidt om Body Shop, en slikbutik hvor man - dyrt ganske vidst - kan købe saltfisk og hollandsk lakrids, USAs svar på en Glitter, samt en kjoleforretning "dresses 2 impress", hvor vi gik og var helt triste over vi ikke gik i High School og skulle med til prom. Vi sluttede hele dagen af med en sandwich fra SubWay (kl. 9.15 pm) og så blev vi ellers smidt ud fordi de skulle lukke. Så vi begav os hjemad i den mørke, men stadig utroligt varme sommeraften. Jeg fik sat Anja af, og på vej hjem så jeg en vaskebjørn - oh fryd - krydse vejen. Indtil videre har jeg kun set de døde i vejkanten, så det var lidt hyggeligt at se en der var ved fuld førlighed. 
Det har været rigtig hyggeligt at møde Anja, og rart at høre at hun kæmper med nogle af de samme problemer som mig, rod, forkælede, uopdragne unger, og kaotiske måltider mest bestående af junkfood. Men vi må jo vente og se, og så håb' det bli'r bedre i morgen! (Ja - det vill' bår' være dæjlig). I næste uge håber jeg at få tid til at lave frikadeller til børnene, hvis de da ellers kan spise noget der ikke hovedsagligt smager af luft, sukker eller peanutbutter.

 Nyindkøbte sko - til 10$, så kan man ikke lade være.

 Neglelakker fra "one dollar store"

 Neglelakker fra "Forever 21"

Fantastiske små anti-bacterial hand gel - med duft! Eftersom de jo består hovedsagligt af sprit, dufter de allesammen som noget man kan få serveret i et glas med en lille paraply. Især den med mynte (ikke indkøbt) fik en til at drømme om en iskold mojito. 5 stk for 5$, og så dufter ens hænder skønt efter brug.

De første tre uger

Klokken er 8.57 pm lokal tid, og jeg sidder på mit værelse, som ligger i kælderen. Ovenpå, i stuen, lyder det som om et hold elefanter spiller fodbold. Men nej, det er blot de tre yngste i familien der har bestemt sig for at vælte sofaen, og lege "destroy the livingroom" - en af deres yndlingsbeskæftigelser, eftersom det indebærer at kaste med ting, råbe af hinanden, tage ting fra hinanden, og på alle måder genere hinanden på alle tænkelige måder! Alt i alt en typisk hverdagsaften. Mor på arbejde, far træt efter en lang dag, de to ældste er forsvundet med hver deres elektroniske legetøj, og jeg er flygtet herned, hvor der er nogenlunde ro - og ikke mindst struktur.
Ja, de første tre uger har ikke været nemme. Forældrene er venlige, og hjælpsomme, de har givet mig en bil at køre i, købt mig en mobiltelefon, og gør i det hele taget meget for at jeg skal føle mig hjemme. Men det samme kan man ikke sige om børnene. Selvfølgelig skal de prøve grænser af den første tid, men jeg må sige at deres opførsel nogengange grænser til det ekstreme. Der er aldrig nogen af dem der græder, men til gengæld er klynkeri en af deres yndlingsbeskæftigelser til at få deres vilje. 
Ydermere oplever jeg en grad af hjemve, som jeg aldrig rigtig har oplevet før. Og det kommer meget bag på mig, da jeg før har været væk hjemmefra både på efterskole og højskole. Jeg var aldrig forberedt på at jeg skulle komme til at savne alt og alle derhjemme - og slet ikke så meget som jeg gør. Der er mange der siger det er værst om aftenen - jeg oplever det personligt spredt over hele dagen. Når det er værst, og jeg har mulighed for det, hjælper det som regel med noget god gammel dansk kultur. Musik, film lydbøger osv. Det der hjælper mindst er at chatte eller Skype med dem derhjemme, men samtidig er det så dejligt at snakke med dem, og blive opdateret, at jeg nødigt vil undvære det. 
Et par gange har vi haft familiebesøg, første weekend var mormor "Gram" og Aunt Sharon her. Det var rigtig hyggeligt, og børnene var en del nemmere end til hverdag. Sidste weekend havde vi besøg af Gram, Aunt Sharon, Cousin Sheila og Sheilas to yngste, Nora på 3 og Kathleen på 12. Det ville være synd at sige at der var stille i huset - når man samler 6 børn mellem 3 og 12 år, som ikke ser hinanden særlig tit, bliver der automatisk mere støj. Men vejret var dejligt, så vi kunne være ude i haven (da den værste eftermiddagshede var faldet til ca. 25 grader)
Eftersom børnene jo har sommerferie, har vi da også foretaget os en god portion sommerferieaktiviteter. Vi har været til børnefødselsdag, på stranden - både den lokale "lake" og det rigtige hav, besøgt en forlystelsespark/vandland, og jeg tager tit børnene med i den lokale park, hvor isbilen nogle gange aflægger visit. I går tilbragte vi et par timer i indkørslen med cykler og løbehjul - da vi endelig fik gravet både dem, og hjelme der passede nogenlunde i størrelsen, frem fra den overfyldte garage. Vi er så småt i gang med at forberede os på skolestart, to af pigerne læser bøger, og vi prøver at gå i seng i nogenlunde ordentlig tid - når det ellers passer de små frøkener!! 
Jeg har fået den første pakke hjemmefra - en adapter (da det allerede er lykkedes mig at ødelægge den jeg selv havde medbragt) en pose saltfisk, og en stor bunke billeder. Så nu skal billederne bare hænges op, så mit værelse ikke ser så tomt, og upersonligt ud. 

Jeg håber at alt bliver nemmere når børnene starter i skole, og jeg begynder at lære nogle mennesker at kende. Jeg er begyndt at skrive med en anden pige fra DK, der bor ca. 30 min kørsel fra mig, og en pige fra Tyskland, der bor i den anden ende af byen. Den 30. august skal vi holde vores første LCC møde, og så kommer jeg til at møde de andre au pairs i området. 

 Familietræf. Bilen til højre er Sheilas, den ved siden af er Sharons - resten er vores! Min er den blå minivan der holder forrest til venstre.

Det var lidt om hvordan den første tid hos min hostfamilie har været - fortsættelse følger ......